Gratis fragt til nærmeste DAO pakkeshop ved køb over 299,- Vi sender også i weekenden med DAO.
Kurv 0

Dcams.dk

T6_V2Plus - Full HD Dashcam med WDR/GPS/WIFI & Bakkamera

1.199,00 DKK

Vi sender næste gang om

We currently have 19 in stock.


Ny firmware på vej der ser ud til at hjælpe på Google Maps integrationen, den er ikke perfekt endnu, men noget bedre.

Introduktion

T6_V2Plus tager udgangspunkt i T6_V2, da de fysisk ligner hinanden, men indmad og funktioner er meget forskellige. Plus modellen kommer med en nyere chip og samme linse som X8_V2, der fanger hele 170 grader. Derudover er den udstyret med WiFi, GPS og bagudvendt/bakkamera, og det til en rigtig skarp pris. Tilførslen af GPS betyder, at sugekops monteringen er skiftet ud med en 3M tape montering, da GPS modulet sidder i den lille klods, der holder kameraet i vinduet. Det gør så også, at den fylder en smule mindre i ruden, hvilket jo kun er positivt.

Nøglefunktioner

  • 3" HD IPS skærm
  • 170 grader optagelse
  • WDR
  • GPS
  • WiFi
  • Bagudvendt/bak-kamera
  • Bevægelsessensor 
  • ParkMode
  • Loop optagelse
  • FullHD optagelse
  • G-Sensor (Med sensitivits indstilling)
  • Mikrofon
  • HDMI Out (Mini)
  • AntiShake
  • Indbygget batteri (2-10min)

 

Kameraet er meget let, og monterings løsningen med GPS modulet fungerer rigtigt godt, og kameraet kan let tages ud af holderen. Kameraets IPS skærm giver et flot billede, som er brugbart som bakkamera i direkte sollys. WiFi funktionen giver mulighed for at hente optagelser via en app og ændre indstillinger, men i og med der sidder en flot skærm på dashcammet, så er det meget hurtigere at ændre eventuelle indstillinger via skærmen og knapperne på siden.

 

Tryk på tandhjulet og vælg 1080p hvis det ikke er dine standard youtube indstillinger eller hvis du ikke er logget ind på youtube i den browser du bruger

Det bagudvendte kamera kan bruges som bakkamera, (mens det naturligvis optager uafbrudt), men som alle modeller med bagudvendt kamera skal kablet føres fra frontkameraet til det bagudvendte. Denne model har så heldigvis fået funktionen "mirror rear cam" så man kan spejlvende det bagudvendte kamera eller lade være, alt efter hvad man bedst kan lide. Vi har endnu ikke set denne funktion sammen med GPS og WiFi i denne prisklasse, så det er vi rigtigt positive over. 

Herunder ses videoen fra det bagudvendte kamera 


Ligesom andre modeller vi har med bakkamera, er der en ledning fra det bagudvendte, man kan sætte på baklyset, og gør man det, vil det bagudvendte kamera vises i fuld skærm, når man sætter bilen i bakgear og gå tilbage, når bilen tages ud af bakgear. Det er ikke noget man behøver at montere, og man kan sagtens skifte via knapperne manuelt, men når det er installeret, er det temmelig smart. 

 

Herunder ses en video optaget kl 23:30 i Juni 2018

 

GPS og Software

GPS'en skriver ikke hastighedsdata i selve videofilen, men der skal bruges en special afspiller for at se hastigheden. Der er også en Google Maps integration hvor man burde kunne følge bilens route, den fungere dog ikke optimalt endnu. Fabrikkens udviklere arbejder på at få det udbedret, men vi har ved lancering i Juni 2018 ikke nogen tidshorizont. Forhåbeligt kommer der en opdatering hurtigt, denne model er allerede solgt i titusindevis til Rusland, så vi må formode de arbejder på højtryk for at få det løst. 

Herunder ses et screenshot af afspilleren:

Afspilleren er ikke færdig endnu, men fungerer faktisk ganske udmærket og giver rigtigt meget information. Man kan se hastigheden samt en hastighedskurve. Lige til venstre for det felt, kan man se hvis G-sensoren har været udløst i klippet. I feltet endnu en gang til venstre står der "Acceleration", og det er på sigt meningen, at der skal komme en kurve her, hvor man kan se, hvor hurtigt man har accelereret og bremset over en givet antal meter. Denne funktion udvikles der dog ikke på i øjeblikket, men der arbejdes på Google Maps og ikke mindst stabiliteten. Derudover har vi svært ved at se, hvor brugbar sådan en accelerationskurve vil være.

Man kan også sagtens blot hente filen fra kortet og afspille den i sin normale videoafspiller, så har man dog ikke GPS data. Derudover kan man tilslutte dashcammet sit TV via miniHDMI stikket og afspille direkte fra dashcammet

 

Appen

Appen fungerer rigtigt godt, og kan hentes via AppStore eller Google Play. Den giver mulighed for at ændre indstillinger, hente filer eller streame fra dashcammet, når man er forbundet til det. Når man henter filer, er der en sektion, der angiver om G-sensoeren er blevet udløst, så kommer man hen til sin bil, og man kan se en skade, vil det være let og finde videoen.

 

Konklusion

Vi har set og testet rigtig mange dashcams, i alle prisklasser. Vi fokusere på at finde den bedste værdi for pengene, og har man behov for alle de funktioner denne model giver, er værdien for pengene enorm. Man for ikke ligeså god en video kvalitet som man gør med X9_V2 eller GWR1, men de har så heller ikke bagudvendt kamera og bakkamera funktion.

Specifikationer

Maksimum Opløsning 1920x1080 @ 30FPS
Skærm 3" IPS
Optagelsesvinkel 170 grader
Bevægelsessenor Ja
G-sensor Ja med sensitivitets indstilling
Mikrofon

Ja

Batteri Ja
Montering 3M
Loop optagelse Ja
WDR Ja
GPS Ja
WiFi Ja
Dobbelt kamera Ja
Micro SD Op til 32GB (Class 10)
ParkMode Ja
Justerbar kamera  Nej
Størrelse 95x40x35mm
Pakkens indhold:
  • Bilkamera
  • Strøm kabel (300cm)
  • Monteringsholder med sugekop
  • Dansk startguide

Husk:

  • Gratis fragt med DAO, og afsendelse hver dag, også i weekenden!
  • 14 dages fortrydelsesret & 2 års garanti på alt fra Dcams.dk
  • Kan bruge alle "Class 10 Micro SD kort" på maximum 32GB (medfølger ikke)

   


    Del dette med en ven

    Kundeanmeldelser

    Baseret på 3 reviews Skriv en anmeldelse

    Mere fra samme kollektion