Gratis fragt til nærmeste DAO pakkeshop ved køb over 299,- Vi sender også i weekenden med DAO.
Kurv 0

Køb i Udlandet

Køb af dashcams på Ebay, AliExpress, Wish.com ovs.

Vi har fået rigtigt mange henvendelser angående køb af dashcams i udlandet, hovedsageligt fra Ebay og Aliexpress. Her hos Dcams.dk er vi kun ude på at få flere dashcams ud i DK, så vi vil rigtigt gerne dele vores erfaring.

Markedet for dashcams er enormt og kigger man på Aliexpress og Ebay ser man nogen meget billige priser. For hvert godt dashcam findes der en masse kopier, der er lavet på billigere hardware og sælges til en brøkdel af prisen.


Den mest populære model er vores ”X1”, den går under mange navne oftest ”GS8000L”, og der findes en million kopier der bliver solgt helt ned til 10-12USD. Den rigtige GS8000L er baseret på en chip der hedder NOVATEK, og vi kan afsløre at køber man 5000 enheder koster den 22USD/stk fra den eneste fabrik i Kina der laver den. De fleste kopier er baseret på en chip der er meget billigere, oftes en chip der hedder ”AW15”. Den giver på ingen måde samme video kvalitet, og G-sensor og andre funktioner er oftest ikke til stede. Udover de fysisk ligner hinanden har de 2 modeller intet til fælles.

Råd til køb i udlandet

Hvis der står specifikt under ”specifications” at den indeholder en ”Genuine Novatek Chipset” så er man godt på vej. Det er ikke nok, der står ”Novatek GS8000L” i titlen eller i beskrivelsen, der skal specifikt stå i specifikationerne at den indeholder en Novatek chip. Koster den under 20USD er det med garanti ikke Novatek.

 

T9/X6/X8/T6 i udlandet


De modeller vi fører som vi har døbt T9/X6/X8 og T6 fåes i forskellige udgaver i udlandet, vi tør godt vove og påstå at dem der findes ikke leverer den video kvalitet som vores modeller. De fleste falder ind under "kopi" kategorien da de er temlig populære og er derfor blevet re-produceret med billigere hardware præcis som  X1 (GS8000L). Vi køber alle 4 af de modeller fra samme fabrik og i følge dem sælger de kun B2B til EU og US så forvent ikke at kunne finde dem på Ebay.

Søger man på Ebay efter "Hidden dashcam" finder man en model der fysisk ligner vores T9, kigger man på specifikationerne er den baseret på en GC10XX chip og den giver en udemærket videokvalitet, lidt under kvaliteten af vores "T9 Mini". Den kan fåes til godt 20-22USD, er man heldig at få den ind i landet uden at betale mere er det et ret godt køb. Vi har købt en del af dem for at teste dem, det har dog været umuligt at finde producenten eller en sælger der konsekvent kunne levere det samme produkt, uden der ligepludselig manglede WiFi, G-sensor eller tilbehør i kassen. 

Vores T9 med Sony linse kan ikke fåes på Ebay/AliExpress/Wish.com

 

Told, moms og fortjeneste.

Vores fortjeneste ligger et sted i mellem 75-150DKK per solgt kamera, køber man uden for EU, og ens pakke bliver taget i tolden skal man af med told/moms af sin vare og et gebyr på 160DKK til PostNord.


De 2 bedste køb i udlandet.

 

GS8000L


Har man tid og tålmodighed til at købe i udlandet er GS8000L et godt køb, det kræver dog man finder den hvor den sendes inden for EU (ellers vil told og gebyr koste godt 250DKK, også vil det være billigere at handle hos os). Derudover er det uhyre vigtigt at det er den rigtige model man køber baseret på Novatek chippen, er det ikke det, for man et ubrugeligt produkt med en elendig video kvalitet og ingen G-sensor, ParkMode, Loop recording, eller HDMI.

 

G30

 

Søger man på ”G30 dashcam” kan man finde dem ned til 6-7USD med gratis forsendelse, det er klart det bedste køb da den går under bagatelgrænsen til import, så den vil ikke blive taget i tolden. Man for naturligvis hvad man betaler for og videokvaliteten er langt fra god, G-sensoren virker en gang i mellem, loop recording virker ikke altid og man kan forvente 4-6 ugers levering. Vi har tidligere forhandlet "G30 HD" som vi kaldte X4, den er dog udgået af produktion nu og vi har taget den opgraderede version ind som vi har kaldt T4. 

 

Sælgere & Scammere


Inden man trykker køb, så burde man se på hvem man handler med og om de har gode eller dårlige anmeldelser, helt nye sælgere på Ebay/AliExpress skal man passe på, specielt hvis de er meget billige. Der findes en del scammere på Ebay, så vælger man en sælger med gode reference har man da gjort hvad man kunne. Derudover husk og betal med PayPal så man er dækket af "Buyer Insurance" (betyder i store træk du for dine penge tilbage hvis du ikke for din vare efter 60dage.)